Dyreadfærdsterapeut Vicki Støvhase
Hele mit liv har jeg brændt for heste
Hesten afspejler til enhver tid hvad der sker i dens rytter. Siden jeg fik denne indsigt har jeg fundet dette faktum ekstremt spændende. Hvordan er det muligt at stoppe sin hest blot ved at trække vejret. Eller hvordan kan dette kæmpe dyr mærke bare jeg vipper med foden når jeg sidder på ryggen af den. Hesten er mit bedste udviklings redskab og jeg søger til stadighed en endnu bedre kommunikation med dette fantastiske dyr. I dag har jeg lært min hest ting som fx at løfte benet når jeg kigger på det. At kopiere mine bevægelser i trav, galop, tilbage trædning samt spanske skridt. Jeg har lært ham at komme på indkald at følge med uden snor, hjemme samt på tur. Tricks som at lægge ned, neje og stejle, selv at tage grime på samt at give kys og meget mere.
I dag underviser jeg i :
Klikkertræning - som bruges til at lære hesten alt, lige fra tricks til at gå i trailer, få sadel på, blive tilredet, frihedsdressur, spanske skridt, at neje og meget mere.
Horsemanship - Træning af hesten på dens primisser. Lær først at styre hesten fra jorden af, og vær senere i stand til at ride hesten kun iført en snor om halsen.
Afhjælpning af Adfærdsproblemer - fx Heste som ikke vil i trailer, som bukker, ikke vil fanges på fold, ikke kan få løftet hove, ikke kan blive klippet osv. Se mere under "Adfærdsbehandling"
|